Der findes uventede gæster, og så findes der uønskede gæster! Måren tilhører bestemt den sidste del – særligt når det kommer til din bil.
Desværre er mår i bilen et almindeligt fænomen. Det hænger sammen med, at dyr som netop måren og f.eks. mus søger hen under den varme motorhjelm, når vejret udenfor bliver bidsk og koldt.
Men mår i bilen kan blive en bekostelig affære – derfor skal du reagere, hvis du hører kriblen i din bil.
Derfor er måren skadelig for bilen
Når en mår finder vej ind i din bils motorrum eller selve bilen, kan det blive meget dyrt – og farligt! Det hænger sammen med, at måren gnaver i ledninger og slanger, hvilket kan resultere i en dyr regning på dit autoværksted. Faktisk kan regninger på flere tusinde kroner i arbejdsløn og reservedele snildt komme på tale. Hvad næsten værre er, hvis du ikke opdager måren og dermed skaderne på din bil! Er det tilfældet, kan du risikere at begive dig ud på vejene med en bil, som kan være farlig at køre i – både for dig selv og andre.
De typiske skader efter mår i bilen er typisk at spore på bilens startkabler, vakuumslanger, isolering, strømkabler og styringskabler. Alt dette kan betyde, bilen ikke bliver kølet og dermed overopheder, at bilen kører ujævnt og at bilen måske slet ikke kan starte på grund af overgnavede kabler.
Det kan du gøre
Hvis du gerne vil gardere dig mod mår i dit motorrum, eller skal slippe af med en mår, som kommer igen og igen, kan du gøre flere ting. Du kan f.eks. købe en spray til bilen, men den skal du bruge dag efter dag. Derudover kan man sætte let strøm til bilen eller beskytte kabler med plastik. Den bedste løsning vil dog ofte være et ultralydsapparat. Dette kan udsende et signal, som ligger på en frekvens, der driver måren til vanvid. Måren kan derfor ikke lide at opholde sig omkring apparatet og vil finde andre steder at søge tilflugt for kulden.
Apparatet kan tilsluttes bilens eget kredsløb, men bruger så lidt strøm, at det ikke får reel betydning. Løsningen er både billig og effektiv.