Bork Festival er mere end blot en almindelig musikbegivenhed – det er et årligt højdepunkt, hvor festivalstemningen virkelig tager fart, og hvor musikentusiasterne fra både nær og fjern strømmer til. Midt i hjertet af festivalen står de ikoniske musiktelte, som udgør kernen af de musikalske oplevelser, som Bork Festival især er kendt for. Alle disse forskellige musiktelte byder hver især på deres egne unikke musikgenre og atmosfære – hvilket giver dig som besøgende en bred vifte af muligheder, der vil tiltale enhver smag. 

Oplev ægte irsk stemning 

Det irske musiktelt med plads til godt 900 festglade gæster, er en af de mest populære steder på festivalen. Her kan du svinge ud på dansegulvet foran scenen til lyden af de traditionelle irske melodier, eller tage en plads ved bordene og synge med på de velkendte sange. Det irske telt handler dog ikke kun om musik – men er også kendt for sit store udvalg af danske, samt irske favoritter. Her finder du alt fra Guiness til Kilkenny – så der er noget for enhver smag. 

Musikalsk mangfoldighed i havnebaren

Er du på udkig efter et musiktelt, hvor at du finder en bred vifte af musikalske genrer – så er havnebaren et besøg værd. Her finder du alt fra dansemusik til rock, pop, country og endda stand-up comedy. Dette musiktelt har plads til godt 1200 feststemte gæster, og byder på en energisk atmosfære og et pulserende dansegulv, hvor du kan slippe bekymringerne og danse natten væk. Der er også rigeligt med plads til dem, der ønsker at slappe af og nyde musikken i mere afslappende omgivelser, da du både finder bænke og borde til rådighed. 

Live DJ’s og pulserende beats

Er du på udkig efter et musiktelt, hvor festen når nye højder og musikken fører dig på en elektronisk rejse fyldt med energi og glæde – så er Mchanga teltet et besøg værd. Fredag og lørdag er teltet åben for besøgende, som vil lade sig sætte sig fri på dansegulvet natten lang. DJ’sne vil mixe de nyeste hits og klassiske elektriske numre, som vil sætte gang i stemningen blandt de besøgende på festivalen.